Underviservejledning til lektionen Nye metoder til digital kildekritik

PDF version Download PDF version

Formål
Formålet med lektionen er at gøre de studerende opmærksomme på, hvilken ekstra opmærksomhed der kræves på kildekritik, når kilderne bliver digitale, og at træne de studerende i at anvende de to metoder IF I APPLY og Lateral reading til digital kildekritik, sådan at de bedre kan navigere i informationsfloden og undgå spredning af falske oplysninger, unøjagtigheder og skjult bias.

 

Målbeskrivelse  
Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:

•    kan vurdere digitale kilders anvendelighed i forbindelse med opgaveskrivning.
•    kan anvende de to metoder IF I APPLY og Lateral reading til digital kildekritik.
•    reflektere over de kildekritiske udfordringer forbundet med generativ AI.


Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?
•    Hvordan vurderer jeg de fundne digitale kilders anvendelighed i forhold til min problemstilling?
•    Hvordan arbejder jeg kildekritisk, og hvad kræves der af en kritisk vurdering af kilder?

 

Indholdsbeskrivelse
Lektionen giver de studerende en skriftlig og videobaseret introduktion til, hvordan digital kildekritik adskiller sig fra grundlæggende medieuafhængig kildekritik, og beskriver de to metoder IF I APPLY og Lateral reading, som de studerende kan anvende til digital kildekritik. Lektionen indeholder desuden en række links, hvor de studerende selv kan gå på yderligere opdagelse.


Format og varighed
Forløbet består af en kombination af information formidlet gennem tekst og video samt refleksionsøvelser og opgaver, hvor de studerende kan anvende viden opnået gennem lektionen.

Forløbet er estimeret til ca. 20 minutters varighed, ekskl. refleksionsøvelserne og opgaverne.
 

Målgruppe
Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.


Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen? 
Lektionen er udviklet, så den kan gennemføres som selvstændig aktivitet, men den vil være særlig relevant at inddrage, når de studerende skal i gang med opgaveskrivning og dermed skal til at fremsøge, vurdere, analysere og udvælge relevant materiale til en opgave.


Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Vi anbefaler, at studerende gennemfører forløbet på egen hånd, evt. som forberedelse til undervisning, og at der i undervisningen samles op på de studerendes besvarelser af refleksionsopgaver.

Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen. Nedenstående er et konkret forslag hertil.


Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Se videoerne, og læs teksterne i lektionen ’Nye metoder til kildekritik’.

2) Reflekter over følgende spørgsmål. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

•    Overvej, hvad din holdning er til artikler, websider, blogs og lign. for og imod atomkraft. Du kan tage udgangspunkt i, om du føler du dig på linje med den position, der præsenteres.
o    Hvis ja, tænk over, hvilke modspørgsmål der kunne stilles for at falsificere den position, og hvilke troværdige kilder der findes til at problematisere kildens holdning til atomkraft.
•    Vælg en pro-atomkraft-side og en anti-atomkraft-side. Er der markante forskelle med hensyn til fokus, valg af emner eller sprogbrug?
•    Hvordan er omtalen og bedømmelsen af dem på andre sider?


Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 75-80 min.):

1) Gruppediskussion (grupper à 3 studerende, ca. 20 min.):

•    Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen.

2) Plenumopsamling enten mundtligt eller skriftligt via padlet (ca. 10 min.).

3) Holdningslinje (2-3 min.):

•    Stil jer på en linje på gulvet, sådan at de, der primært er for atomkraft, står i den ene ende af rummet, og de, der er imod, står i den anden ende af rummet.
[På baggrund af de studerendes placering på holdningslinjen opdeler underviseren de studerende i to grupper – en, der overvejende er for, og en, der overvejende er imod atomkraft.]

4) Gruppearbejde (grupper baseret på holdningslinje, jf. pkt. 3; ca. 30 min.):

•    Anvend IF I APPLY-metoden på websiders indhold, der er for eller imod atomkraft – såvel danske som udenlandske. Giver det dig mulighed for at nuancere eller falsificere påstande og argumenter?
•    Anvend Lateral reading-metoden på websider for eller imod atomkraft – såvel danske som udenlandske. Hvad kendetegner de ressourcer, der kommenterer, annoterer eller anmelder websiderne for og imod atomkraft?
•    Eksempel på websider, der kan anvendes:
o    www.faktalink.dk/atomkraft Links to an external site.   (bibliotekernes faktatjek, kræver login til bibliotek)
o    www.tjekdet.dk/indsigt/er-atomkraft-farligt-dyrt-og-tidskraevende Links to an external site. 
o    https://www.tjekdet.dk/faktatjek/alex-vanopslagh-siger-det-tager-seks-aar-bygge-et-atomkraftvaerk-men-der-kan-nemt-gaa-10 Links to an external site. 
o    www.greenpowerdenmark.dk/nyheder/forskere-atomkraft-danmark-daarlig-ide Links to an external site. 

5) Underviser opdeler de studerende i nye par eller grupper, der består af mindst én studerende fra hver af de to store for- og imod-atomkraft-gruppe. Drøft følgende spørgsmål (10 min.):

•    Har anvendelsen af IF I APPLY- og Lateral reading-metoderne på de undersøgte kilder ændret eller nuanceret jeres respektive holdning til atomkraft?

6) Holdningslinje (1-2 min.) med henblik på at se, om de studerendes holdning har ændret sig efter anvendelse af IF I APPLY- og Lateral reading-metoderne samt den efterfølgende diskussion:

•    Stil jer igen på en linje på gulvet, sådan at de, der primært er for atomkraft, står i den ene ende af rummet, og de, der er imod, står i den anden ende af rummet.


Kilde – hvem har produceret indholdet?
Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2022.

Fagansvarlige:
•    Erik Engelbrekt Schwägermann, informationsspecialist, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)
•    Birgitte Munk, specialkonsulent, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)
•    Anne Bagger, informationsspecialist, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)
•    Muhamed Fajkovic, specialkonsulent, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)


Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant
Lektionen er udviklet til emnet ”Digital videnskabelig informationssøgning”, og andet indhold under dette emne vil også være relevant:


Eksempelvis kan denne lektion med fordel tages i forlængelse af lektionen ”Grundlæggende kildekritik”, som den fungerer som en slags naturlig fortsættelse af. Hvis der ønskes et mere detaljeret fokus på videnskabelig informationssøgning, anbefales forløbet Academic Information Seeking.

Endelig kan underviser med fordel orientere sig på denne hjemmeside om studerendes akademiske digitale kompetencer (STAK) Links to an external site., hvor der findes adskillige andre øvelser og aktiviteter inden for emnet digital videnskabelig informationssøgning.