Underviservejledning til lektionen Internettet som infrastruktur

Formål

Formålet med lektionen er at give de studerende en introduktion til, hvad de vigtigste komponenter af den digitale infrastruktur er, og hvordan overgangen fra analog til internetbaseret kommunikation har påvirket det danske samfund. Derudover introducerer lektionen to nøglebegreber (dataficering og platformisering), der kan bruges til at forstå og analysere konkrete udfordringer i forbindelse med digitalisering.

Målbeskrivelse

Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:

har opnået en forståelse for overgangen fra analog til digital kommunikation som et afgørende historisk vendepunkt.
har opnået viden om de væsentligste kendetegn ved internettet som en digital infrastruktur.
kan diskutere, hvordan udbredelsen af internettet har påvirket danskernes hverdagsliv og grundlæggende samfundsmæssige funktioner.

Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?

Hvilke tilsigtede og utilsigtede konsekvenser kan der være ved den omfattende digitalisering af samfundet?
Hvilke markedsmekanismer regulerer og driver digitaliseringen?
Hvilke etiske spørgsmål rejser digitaliseringen i forskellige faglige, samfundsmæssige og personlige sammenhænge?

Indholdsbeskrivelse

Lektionen giver viden om og forståelse af internettets udbredelse og historiske udvikling som en stadig mere kritisk infrastruktur i det danske samfund. Dermed opnår de studerende færdigheder i at vurdere og analysere de teknologiske og politisk-økonomiske rammevilkår, der påvirker brugen af internetbaserede tjenester, og at bruge centrale nøglebegreber til at beskrive og fortolke konkrete problemstillinger (herunder indsamling og brug af data).
Dette giver samlet set de studerende kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med brug af digitale tjenester og teknologier, samt at indgå i faglige diskussioner og tilegne sig yderligere viden om digitaliseringens muligheder og begrænsninger.

Lektionen indeholder en introducerende video og kort tekst om internettets infrastrukturelle karakteristika, beskrivelser af faglige nøglebegreber (dataficering og platformisering) samt en række refleksionsspørgsmål, der lægger op til øvelser og diskussioner. Derudover peger lektionen videre på cases, der behandles i lektionen Digitaliseringen af samfundet.

Format og varighed

Lektionen forventes at tage 30-60 min. at gennemføre fordelt på video, tekst og øvelser. Det nøjagtige tidsforbrug er afhængigt af, hvilke refleksionsøvelser der lægges vægt på, og hvorvidt de studerende f.eks. bliver bedt om at producere tekst, der svarer på refleksionsspørgsmålene, eller at diskutere dem i grupper inden undervisningen.

Målgruppe

Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.

Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Lektionerne om ”Digital refleksion” anbefales anvendt i faglige introduktionskurser på bacheloruddannelsens første år, men kan også anvendes senere i uddannelsen som afsæt for faglige diskussioner om digitaliseringens betydning for faget/fagligheden/professionen. Denne specifikke lektion kan med fordel placeres som indledning til et forløb om digitalisering, hvor det kan indgå i de studerendes forberedelse evt. i kombination med en eller flere af de øvrige lektioner inden for emnet (f.eks. ”Digitalisering af samfundet”).

Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?

Ud over at læse teksten og se filmen kan underviseren lægge op til, at de studerende tænker over, hvordan overgangen fra analoge til digitale infrastrukturer har påvirket specifikke sektorer eller institutioner afhængigt af, hvilken uddannelse der er tale om (sundhedsvæsenet, mediebranchen, forlagsbranchen, uddannelsessystemet og det politiske system kunne være oplagte eksempler). Alternativt kan lektionen kombineres med en øvelse, hvor de studerende f.eks. fører mediedagbog og noterer ned, hver gang de bruger internettet i løbet af en dag, og hvordan. På den baggrund kan man i undervisningen diskutere, hvilke infrastrukturer disse aktiviteter baserer sig på, og hvem der kontrollerer dem. Se også forslag til refleksionsøvelser i lektionen.

Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger netop på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen. Herunder formuleres på den baggrund et konkret eksempel på, hvordan forberedelsesvejledning og undervisningsaktiviteter kan rammesættes over for de studerende.

Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Se videoen, og læs teksterne i lektionen ’Internettet som infrastruktur’.

2) Undersøg, hvilken rolle internettet spiller i dit liv, ved at føre mediedagbog og notere ned, hver gang du bruger internettet i løbet af en dag, og hvordan (herunder navnlig hvilke specifikke kommunikationsteknologier og -tjenester du bruger).

3) Undersøg dernæst med henblik på nedenstående spørgsmål de institutioner og virksomheder, der udbyder disse kommunikationsteknologier og -tjenester, og tag noter fra din undersøgelse med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

Er de primært danske eller udenlandske?
Er de offentligt eller privat (kommercielt) ejet?
Hvordan er de finansieret?

4) Reflekter over følgende spørgsmål. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

Tænk tilbage på din barndom, og overvej, hvordan internettet har udviklet sig siden da. Hvilke nye kommunikationsformer er kommet til, og hvordan afspejler de internettets teknologiske og infrastrukturelle udvikling, som den beskrives i lektionen?
Hvilken indflydelse har såkaldte Big Tech-virksomheder – som f.eks. Alphabet (der bl.a. ejer Google), Meta (der bl.a. ejer Facebook og Instagram), og Apple – på dit hverdagsliv, og hvordan har betingelserne for at benytte kommunikationsteknologier forandret sig, siden du var barn?

Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 45-50 min.):

1) De studerende noterer skriver noter fra deres mediedagbogsundersøgelse på post-its (én kommunikationsteknologi/-tjeneste pr. post-it) og sætter disse op på tavlen/væggen (10 min.).

2) De studerende kategoriserer/grupperer i fællesskab de indkomne post-its efter et af eller begge nedenstående kriterier (5 min.):

Kommunikationsteknologiens/-tjenestens type (nationalitet, ejerskab, finansiering)
Formålet med den studerendes brug af den givne kommunikationsteknologi/-tjeneste.

3) Gruppediskussion (én gruppe pr. kategori/gruppe af post-its, ca. 20 min.):

Hvilke dilemmaer skaber brugen/typen af denne gruppe kommunikationsteknologier/-tjenester for (velfærds)staten.
Hvilke grundlæggende etiske spørgsmål om ret til egne data, ret til privatliv og algoritmernes påvirkning af menneskers liv og beslutninger rejser brugen/typen af denne gruppe kommunikationsteknologier/-tjenester, herunder evt. deres muligheder for konstant at indsamle, overvåge, bearbejde og videresælge brugerdata?
Hvilke dilemmaer om grænser og ansvar for informationsspredning og debat skaber brugen/typen af denne gruppe kommunikationsteknologier/-tjenester?
Hvilken indflydelse har såkaldte Big Tech-virksomheder – som f.eks. Alphabet (der bl.a. ejer Google), Meta (der bl.a. ejer Facebook og Instagram), og Apple – på jeres hverdagsliv, og hvordan har betingelserne for at benytte kommunikationsteknologier forandret sig, siden I var børn?

4) Plenumopsamling mundtligt (ca. 10-15 min.).

Kilde – hvem har produceret indholdet?
Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.

Fagansvarlig:

Sofie Flensburg, tenure track-adjunkt, Institut for Kommunikation

Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant

Lektionen indgår som en af fem lektioner i et sammenhængende forløb under temaet ”Digital refleksion”.
De øvrige lektioner er:

Denne specifikke lektion kan med fordel være den første, da den giver en overordnet introduktion til digitalisering og klæder de studerende på til de øvrige lektioner.