Formål
Lektionen er udviklet med det formål at hjælpe de studerende med at vurdere, om en kilde kan bruges i studiemæssige sammenhænge.

Målbeskrivelse
Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:

• kan identificere kildens afsender.
• kan identificere kildens motiv.
• kan vurdere kildens relevans.
• kan vurdere kildens argumentation.
• kan vurdere kildens aktualitet.

Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?
• Hvordan vurderer jeg de fundne digitale kilders anvendelighed i forhold til min problemstilling?
• Hvordan arbejder jeg kildekritisk, og hvad kræves der af en kritisk vurdering af kilder?

Indholdsbeskrivelse
Denne korte lektion introducerer metoder til at undersøge, om en kilde er troværdig og brugbar. Her berøres temaet afsender: Hvem står bag kilden?
Lektionen gør også opmærksom på, at det er nødvendigt at være kritisk over for kildens motiv: Har kilden et fagligt formål?
Der er fokus på at undersøge kildens relevans: Er det den helt rette kilde, eller kunne noget bedre findes?
Og endelig præsenterer kurset behovet for at undersøge kildens argumenter: Hænger argumenterne sammen, og er de underbyggede?

Format og varighed
Lektionen består, foruden en kort introducerende tekst i selve kursusrummet, af et link, der giver adgang til et kursus bestående af tekst samt seks korte videoer.
Lektionen er estimeret til 30 min. varighed.

Målgruppe
Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.

Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Lektionen er udviklet, så den kan gennemføres som selvstændig aktivitet, men den vil være særlig relevant at inddrage som optakt til kurser eller lektioner, når de studerende skal i gang med opgaveskrivning og dermed skal til at vurdere, analysere og udvælge kilder, de har fundet til at understøtte deres argumentation i opgaven. Man kan dog også med fordel inddrage lektionen i forbindelse med kildekritik af underviserudvalgte pensumtekster på et hvilket som helst kursus på bachelorniveau.

Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen. Nedenstående er to konkrete forslag hertil.

A: Som optakt til opgaveskrivning

Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Se de seks videoer, og læs de tilhørende tekster i lektionen ’Grundlæggende kildekritik’.

2) Reflekter over følgende spørgsmål med udgangspunkt i én af de kilder, du hidtil har fundet til din opgave. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

• Er forfatterne til kilden troværdige og fagligt funderede?
• Hvad er kildens motiv?
• Repræsenterer kilden den nyeste og mest aktuelle viden inden for området?
• Dækker kilden det problem, du gerne vil belyse?
• Er kildens faglige niveau tilstrækkeligt højt?
• Holder kildens argumentation, og er den velunderbygget?

Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 45 min.):

1) Gruppediskussion (grupper à 3 studerende, ca. 15 min.):

• Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen
• Er I indbyrdes enige i gruppen om jeres vurdering af kilderne?

2) Plenumopsamling enten mundtligt eller skriftligt via padlet med fokus på særligt det sidste spørgsmål (ca. 10 min.).

3) Underviser kan med fordel samtænke denne lektion om kildekritik med et emne om argumentation. Således kan underviser f.eks. i forlængelse af ovenstående gruppediskussion udbygge emnet om argumentation ved enten selv at præsentere Toulmins argumentationsmodel for de studerende i et underviseroplæg eller bruge andres præsentationer af modellen. Som eksempel på brug af andres præsentationer kan tre af AU Studypedias fire videoer om akademisk argumentation vises for de studerende i undervisningen eller alternativt lægges ud på Absalon som forberedelsesaktivitet:

• Intro og påstand: https://www.youtube.com/watch?v=UQMWFNqUhV4 (ca. 3 min.)
• Belæg og hjemmel: https://www.youtube.com/watch?v=_4jUJefOIN8 (ca. 2 ½ min.)
• Gen, ryg og styrke: https://www.youtube.com/watch?v=EYJeFhB6Feo (ca. 2 ½ min.)

4) Individuel refleksion (10 min.):

• Hvor finder du påstand, belæg, styrkemarkør, gendrivelse, hjemmel og rygdækning i den kilde, du har arbejdet med i dag?
• Hvor stærkt og tydeligt står hvert af disse elementer i kilden?

B: Kildekritisk blik på underviserudvalgte pensumtekster på et kursus

Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Læs den tekst, der er blevet dig tildelt:

• Studerende A, B, C, D: [PENSUMTEKST XXX]
• Studerende E, F, G, H: [PENSUMTEKST YYY]
• Studerende I, J, K, L: [PENSUMTEKST ZZZ]
• osv.

[Her kan underviser med fordel vælge tekster fra pensum af forskellig type og varierende relevans for et givent emne.]

2) Se de seks videoer, og læs de tilhørende tekster i lektionen ’Grundlæggende kildekritik’.

3) Reflekter over følgende spørgsmål med udgangspunkt i den tildelte tekst. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

• Er forfatterne til teksten troværdige og fagligt funderede?
• Hvad er tekstens motiv?
• Repræsenterer teksten den nyeste og mest aktuelle viden inden for området?
• Dækker teksten det problem, du gerne vil belyse?
• Er tekstens faglige niveau tilstrækkeligt højt?
• Holder tekstens argumentation, og er den velunderbygget?

Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 55-60 min.):

1) Gruppediskussion (én gruppe pr. tekst, ca. 10 min.):

• Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen
• Er I indbyrdes enige i gruppen om jeres vurdering af teksten?

2) Gruppefremlæggelser i nye grupper, hvor mindst én fra hver af ”tekstgrupperne” under pkt. 1 sætter sig sammen (ca. 20 min.). En repræsentant fra hver ”tekstgruppe” fortæller på skift om deres tekst:

• Præsenter kort hovedbudskabet i din gruppes tekst (max 2 min.)
• Præsenter din gruppes kildekritiske refleksioner over teksten
• Opklarende spørgsmål fra de andre i den nye gruppe

[Underviser cirkulerer rundt mellem grupperne og lytter til præsentationerne. Intet behov for fælles opsamling i plenum.]

4) Tilbage i ”tekstgrupperne” (10-15 min.):

• Hvor finder I påstand, belæg, styrkemarkør, gendrivelse, hjemmel og rygdækning i den tekst, I har arbejdet med i dag?
• Hvor stærkt og tydeligt står hvert af disse elementer i kilden?

Kilde – hvem har produceret indholdet?
Københavns Erhvervsakademi og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) står bag kurset, der linkes til i lektionen. DEFF er et organisatorisk og teknologisk samarbejde mellem fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne.

Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant
Lektionen er udviklet til emnet ”Digital videnskabelig informationssøgning”, og andet indhold under dette emne vil også være relevant:

Hvis der ønskes et mere detaljeret fokus på videnskabelig informationssøgning, anbefales forløbet Academic Information Seeking.

Ligeledes relevante er de sammenhængende lektioner Hvad er kunstig intelligens (og machine learning)? og Hvordan kan vi bruge machine learning? under emnet ”Teknologisk forståelse”.

Endelig kan underviser med fordel orientere sig på denne hjemmeside om studerendes akademiske digitale kompetencer (STAK), hvor der findes adskillige andre øvelser og aktiviteter inden for emnet digital videnskabelig informationssøgning.