Underviservejledning til lektionen Digitaliseringens etiske dilemmaer
PDF version Download PDF version
Formål
Formålet med lektionen er at introducere til digitaliseringens etiske dilemmaer gennem fire typiske informationsetiske problemstillinger. Problemstillingerne inviterer til refleksion og til øget bevidsthed om, hvor og hvorledes digitalisering og samspillet mellem mennesker og teknologier kan have etiske konsekvenser og implikationer.
Målbeskrivelse
Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:
• forstår digitaliseringens etiske konsekvenser for individet.
• kan identificere informationsetiske problemstillinger i samfundet.
• kan diskutere digitaliseringens etiske konsekvenser i forhold til eget fag og egen faglighed.
Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?
• Hvilke tilsigtede og utilsigtede konsekvenser kan der være ved den omfattende digitalisering af samfundet?
• Hvilke etiske problemstillinger rejser digitaliseringen i samfundet?
• Hvilken betydning har digitalisering qua de etiske problemstillinger for individet?
Indholdsbeskrivelse
Lektionen består af en introducerede tekst om algoritmer og kunstig intelligens, fire typiske informationsetiske problemstillinger (beskrevet i tekst) og endelig relevante links til videre læsning, øvelser eller videoer fordelt på de fire problemstillinger.
Format og varighed
Lektionen forventes at tage ca. 15 min. at gennemføre, hvis man kun læser teksten på siden og laver øvelserne. Hvis man inddrager videoerne, tager lektionen ca. 1 time at gennemføre, fordelt på 15 min. læsning og afspilning af de tre videoer af hhv. 6, 13 og 20 min. varighed. Såfremt den studerende eller underviseren ønsker også at bruge tid på det ekstra materiale, der ligger i de forskellige links, kan lektionen tage længere tid. Hvor meget tid der bruges på lektionens refleksionsspørgsmål, er op til underviseren. Underviseren kan udvælge videoer og ekstramateriale alt efter temaets relevans for kursusindholdet.
Målgruppe
Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.
Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Lektionerne om ”Digital refleksion” anbefales anvendt i faglige introduktionskurser på bacheloruddannelsens første år, men kan også anvendes senere i uddannelsen som afsæt for faglige diskussioner om digitaliseringens betydning for faget/fagligheden/professionen – især i kurser, der omhandler teknologibrug i samfundsrelevante kontekster.
Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Lektionen tænkes primært anvendt til at stimulere til fælles diskussion i forbindelse med undervisning. De studerende kan med fordel læse modulet igennem og se en eller flere af de vedlagte videoer som forberedelse til undervisningen. De studerende kan også prøve de indlagte værktøjer hjemme, men disse kan også med fordel afprøves i undervisningen som øvelse frem mod fælles diskussion og refleksion. Underviseren kan stille en række fagligt relevante spørgsmål til de etiske problemstillinger, som de studerende skal reflektere over som del af deres forberedelse. Alternativt kan underviseren lade de studerende arbejde med refleksionsspørgsmål i grupper som del af undervisningen.
Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger netop på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen. Herunder formuleres på den baggrund to konkrete eksempler på, hvordan forberedelsesvejledning og undervisningsaktiviteter kan rammesættes over for de studerende.
A: Rammesætning på hold uden tradition for forberedelse i studiegrupper:
Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:
1) Læs teksten, og se videoerne i lektionen ’Digitaliseringens etiske dilemmaer’.
2) Reflekter over nedenstående informationsetiske problemstillinger. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende fra andre grupper.
• Beskriv en problemstilling vedrørende privacy fra din egen hverdag.
• Beskriv en problemstilling vedrørende overvågning fra din egen hverdag.
• Beskriv en problemstilling vedrørende digitalt udsatte fra din egen hverdag.
• Beskriv en problemstilling vedrørende bias og diskrimination fra din egen hverdag.
• Kan du komme med andre eksempler på informationsetiske problemstillinger?
Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 30 min.):
1) Gruppediskussion (grupper à 3-4 studerende, ca. 15 min.):
• Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen
2) Plenumopsamling enten mundtligt eller skriftligt via padlet med fokus på særligt det sidste spørgsmål (ca. 15 min.).
[Hvis underviseren vælger padlet som opsamlingsredskab, kan denne padlet med fordel skabes som typen ”shelf”, hvor de fem problemstillingstyper (privacy, overvågning, digitalt udsatte, bias og diskrimination, andre eksempler) kan have hver sin kolonne.]
B: Rammesætning på hold med tradition for forberedelse i studiegrupper:
Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:
1) Hver gruppe læser den generelle tekst samt teksten og ser videoen til en af problemstillingerne i lektionen ’Digitaliseringens etiske dilemmaer’.
• Gruppe 1: Problemstilling #1: Privatliv
• Gruppe 2: Problemstilling #2: Overvågning
• Gruppe 3: Problemstilling #3: De digitalt udsatte
• Gruppe 4: Problemstilling #4: Bias og diskrimination.
2) Reflekter gruppevis over nedenstående informationsetiske problemstillinger. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.
• Gruppe 1: Beskriv en problemstilling vedrørende privacy fra din egen hverdag.
• Gruppe 2: Beskriv en problemstilling vedrørende overvågning fra din egen hverdag.
• Gruppe 3: Beskriv en problemstilling vedrørende digitalt udsatte fra din egen hverdag.
• Gruppe 4: Beskriv en problemstilling vedrørende bias og diskrimination fra din egen hverdag.
• Alle grupper: Kan I komme med andre eksempler på informationsetiske problemstillinger?
Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 45 min.):
1) Gruppediskussion (grupper à 4 studerende med ét medlem fra hver studiegruppe, ca. 30 min.):
• Fortæl på skift hinanden om den problemstilling, I har forberedt jer om og reflekteret over i studiegrupperne, spørg ind til hinandens refleksioner, og byd evt. ind med nye perspektiver (ca. 5 min. pr. problemstilling)
• Kan I komme med andre eksempler på informationsetiske problemstillinger?
2) Plenumopsamling mundtligt (ca. 15 min.).
Kilde – hvem har produceret indholdet?
Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.
Fagansvarlige:
• Sille Obelitz Søe, tenure track-adjunkt, Institut for Kommunikation
• Camilla Moring, lektor, Institut for Kommunikation
Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant
Lektionen indgår som en af fem lektioner under temaet ”Digital refleksion”. De øvrige lektioner er:
• Digitalisering af samfundet
• Internettet som infrastruktur
• Digitale data som grundlag for viden
• Når algoritmerne bestemmer