Underviservejledning til lektionen Digitale data som grundlag for viden

PDF version Download PDF version

Formål 
Formålet med lektionen er at introducere til de særlige problemstillinger, der knytter sig til indsamling og brug af digitale data til vidensproduktion. I lektionen behandles både de udfordringer, der kan være med kvaliteten af indsamlede digitale data og med repræsentationen af individer baseret på digitale data og metadata.
Efter at have gennemgået lektionen kan de studerende skelne mellem data og metadata samt identificere og diskutere nogle af de muligheder og udfordringer, der er ved at arbejde med digitale data i praksis.

Målbeskrivelse
Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:

•    forstår muligheder og begrænsninger i analyser af digitale data.
•    kan reflektere over brug af data og metadata i egen vidensproduktion.

Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?
•    Hvad er digitale data, og hvordan afskiller de sig fra andre typer af data, der bruges i forskning og generelt i samfundet?
•    Hvilke muligheder og begrænsninger tilbyder digitale data til empiriske undersøgelser både i universitetsregi (uddannelse og forskning) og i andre dele af samfundet?
•    Hvordan skal jeg forholde mig til spørgsmål om anonymitet og identificerbarhed i digitale data?

Indholdsbeskrivelse
Lektionen består af tekster, videoer og refleksionsspørgsmål om, hvad digitale data er, hvordan digitale data indsamles til vidensproduktion, og hvilke særlige udfordringer der er knyttet til analyse af digitale data. Endelig indeholder lektionen også en række forslag til yderligere materiale.

Format og varighed
Lektionen er planlagt til at vare ca. 1 time, fordelt på 15 min. læsning, en video på 15 min., øvelser med digitale værktøjer på 15 min. og 15 min. til refleksionsspørgsmål. Hvis den studerende eller underviseren ønsker også at bruge tid på det ekstra materiale, der ligger i de forskellige interne og eksterne ressourcer og links, kan lektionen tage længere tid. 

Målgruppe
Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.

Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen? 
Lektionerne om ”Digital refleksion” anbefales anvendt i faglige introduktionskurser på bacheloruddannelsens første år, men kan også anvendes senere i uddannelsen som afsæt for faglige diskussioner om digitaliseringens betydning for faget/fagligheden/professionen – især i metodefag og forløb med empiriske undersøgelser (f.eks. i et bachelorforløb eller i udvalgte projektfag).

Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?
Lektionen tænkes primært anvendt til at stimulere til fælles diskussion i forbindelse med undervisning. De studerende kan med fordel læse modulet igennem og se den integrerede video som forberedelse til undervisningen. De studerende kan også prøve de indlagte værktøjer hjemme, men disse kan også med fordel afprøves i undervisningen som øvelse frem mod fælles diskussion og refleksion. Underviseren kan stille en række fagligt relevante spørgsmål til indsamling og behandling af digitale data, som de studerende skal reflektere over som del af deres forberedelse. Alternativt kan underviseren lade de studerende arbejde med refleksionsspørgsmål i grupper som del af undervisningen.

Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger netop på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen. Herunder formuleres på den baggrund et konkret eksempel på, hvordan forberedelsesinstrukser og undervisningsaktiviteter kan rammesættes over for de studerende.

Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Se videoen, og læs teksterne i lektionen ’Digitale data som grundlag for viden’.

2) Se, hvilke metadata hjemmesider kan hente om din browser gennem tracking og fingerprinting:

•    Åbn værktøjet fra Electronic Frontier Foundation (EFF)
•    Tryk på "Test your browser", og vent, til resultatet kommer frem på skærmen
•    Scroll ned til "Detailed Results"
•    Hvilke slags metadata indsamler tracking?
•    Hvad siger det om, hvor anonym du er, når du browser rundt på internettet?

3) Reflekter over følgende spørgsmål. Skriv dine refleksioner ned, og tag dem med til undervisningen, hvor du skal dele dem med dine medstuderende.

•    Hvordan ser du fordele og ulemper ved brugen af digitale data i dit studie? Tænk gerne på konkrete projekter, f.eks. en øvelse, du skal lave, eller en eksamensopgave, og bring gerne din nyerhvervede viden om anonymitetsniveauet i digitale data om dig selv med ind i refleksionerne.
•    Hvordan kunne man løse de to udfordringer, der fremhæves ved digitale data?

Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedels (i alt ca. 25-30 min.):

1) Gruppediskussion (grupper à ca. 3 studerende, ca. 15 min.):

•    Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen
•    Er I indbyrdes enige i gruppen om jeres vurdering af fordelene og ulemperne og de potentielle løsninger på de to udfordringer?

2) Plenumopsamling mundtligt eller via padlet (ca. 10-15 min.).

Kilde – hvem har produceret indholdet?
Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.

Fagansvarlige:
•    Jacob Ørmen, tenure track-adjunkt, Institut for Kommunikation
•    Camilla Moring, lektor, Institut for Kommunikation

Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant
Lektionen indgår som en af fem lektioner under temaet ”Digital refleksion”.
De øvrige lektioner er:

•    Digitalisering af samfundet
•    Internettet som infrastruktur
•    Når algoritmerne bestemmer
•    Digitaliseringens etiske dilemmaer