Formål

Formålet med denne lektion er at give de studerende indblik i, hvad der sker, efter data er indsamlet; nemlig analysen af data. Der skabes forståelse for betydningen af en neutral men kritisk tilgang, advares om manipulation af data og statistiske resultater, og hvordan visualiseringer kan give indtryk af sammenhænge, der ikke nødvendigvis eksisterer.

Målbeskrivelse

Når de studerende har gennemført lektionen, forventes det, at de:

har tilegnet sig kendskab til begreberne reliabilitet og validitet.
kan beskrive forskellen på korrelation og kausalitet.
har tilegnet sig kendskab om, at brugen af statistik ikke nødvendigvis er neutral.
har tilegnet sig kendskab om, at datavisualisering kan farve tolkningen af resultatet.

Hvilke dannelsesspørgsmål behandler denne lektion?

Hvilke digitale værktøjer er eller kan være nyttige for mine datasæt? Hvornår bruger jeg hvad?
Hvilke værktøjer findes der til at analysere store mængde data?
Hvordan kan digitale værktøjer påvirke indsamling eller valg af datasæt?
Hvordan kan jeg analysere og formidle (visualisere) data på en hensigtsmæssig måde?

Indholdsbeskrivelse

Lektionen introducerer de studerende til analyse af data. Der lægges vægt på betydningen af en neutral, men kritisk tilgang, advares om manipulation af data og statistiske resultater, og hvordan visualiseringer kan give indtryk af sammenhænge, der ikke nødvendigvis eksisterer.

Lektionen er overvejende teoretisk, men indeholder desuden en quiz samt links til yderligere materiale, hvor de studerende selv kan gå på opdagelse.

Format og varighed

Lektionen består af en kombination af information formidlet gennem tekst, grafik og video. Underviseren opfordres til at lave refleksionsopgaver tilpasset til feltet for det konkrete kursus, de studerendes faglige niveau og deres akademiske erfaringer. Tilpasningen kunne eksempelvis omfatte fagspecifikke metoder til analyse og evt. visualisering/præsentation af data osv.

Lektionen er estimeret til 20. min. varighed, ekskl. evt. tilføjede refleksionsøvelser.

Målgruppe

Bachelorstuderende på hele Københavns Universitet.

Hvornår anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?

Lektionen er udviklet, så den kan gennemføres som selvstændig aktivitet, men den vil være særlig relevant at inddrage som optakt til kurser eller lektioner hvor de studerende skal analysere data. Det vil være formålstjenligt, hvis lektionen bringes i spil, når de studerende har dannet sig en faglig forståelse af fagets indhold og metode, så de kan stille spørgsmål til deres data, der faktisk kan besvares ved analyse heraf.

Hvordan anbefales denne lektion inddraget i undervisningen?

Den nyeste forskning om studerendes forberedelsesmønstre peger netop på, at der er større sandsynlighed for, at studerende engagerer sig i de foreslåede forberedelsesaktiviteter, hvis de oplever disse aktiviteter som relevante og kan se tegn på synlig læring. På den baggrund foreslås det, at aktiviteterne i denne lektion rammesættes tydeligt for de studerende, så de kan se formålet med dem i forhold til opnåede kompetencer og i forhold til, hvordan forberedelsesaktiviteten relaterer til, hvad der foregår i undervisningen.

Det anbefales derfor, at de studerende gennemfører lektionen på egen hånd, evt. som forberedelse til undervisning, og at der i undervisningen samles op på de begreber, der introduceres i lektionen, så de studerende kan stille uddybende spørgsmål til emnet.

Underviseren bør være opmærksom på, at lektionen giver en generel introduktion til emnet og – givet rammerne – ikke kan være fyldestgørende for praksis i det konkrete fag. Det anbefales derfor, at underviseren diskuterer lektionen med de studerende efter gennemførsel med udgangspunkt i egen faglighed med eksempler på arbejdet med data af konkret relevans for de studerende.
Underviseren anbefales at inddrage lektionen i undervisningen eller at indlejre lektionen i et fags Absalonrum. Da arbejdet med data som nævnt er fag- og metodespecifikt, forventes det, at underviseren tilpasser indhold og refleksionsopgaver i lektionen efter fag og/eller metode.

Herunder formuleres et konkret eksempel på, hvordan forberedelsesvejledning og undervisningsaktiviteter kan rammesættes over for de studerende.

Forslag til forberedelsesvejledning i fagets Absalon-rum:

1) Gennemgå lektionen ’Dataanalyse’

2) Reflekter over nedenstående, noter dig dine refleksioner, og medbring dine noter til undervisningen, hvor du skal dele dem med en af dine medstuderende.

Hvordan forstår du de fire begreber reliabilitet, validitet, korrelation og kausalitet?
Kan du komme i tanke om tilfælde, hvor du selv har oplevet farvede/biased repræsentationer og visualiseringer af data (f.eks. i medierne)?

Forslag til undervisningsaktiviteter baseret på de studerendes forberedelse (i alt ca. 65-80 min.):

1) Gruppediskussion (grupper à 3 studerende, ca. 10-15 min.):

Sammenlign og diskuterer jeres svar på spørgsmålene fra forberedelsen
Er I indbyrdes enige i gruppen om jeres forståelse af koncepterne?

2) Plenumopsamling enten mundtligt eller skriftligt via padlet (ca. 10 min.).

3A) Underviser præsenterer de studerende for datasamling og -analyse relateret til en konkret undersøgelse inden for faget (5-10 min.) og beder dem om gruppevis at vurdere følgende (grupper à 3-4 studerende, ca. 30 min.):

reliabilitet og validitet: I hvilket omfang er analysen pålidelig?
reliabilitet og validitet: I hvilket omfang er det argument/den konklusion, der bygger på analysen, valid (dvs. velbegrundet, forsvarlig og overbevisende)?
korrelation og kausalitet: I hvilket omfang er analysemetoderne velegnede til at undersøge sammenhængen mellem de analyserede fænomener og at tage forbehold for eventuelle bias eller fordomme, der kan påvirke resultaterne?
korrelation og kausalitet: I hvilket omfang er resultaterne robuste og generaliserbare?

4A) Plenumopsamling mundtligt (ca. 15 min.).

eller

3B) Underviser opdeler de studerende i [X antal] grupper, giver hver gruppe en datasamling og -analyse relateret til en konkret undersøgelse inden for faget og beder dem om gruppevis at vurdere følgende (antal grupper svarende til antal dataeksempler, ca. 40 min. inkl. tid til, at grupperne sætter sig ind i materialet).

4B) Underviser beder de studerende om at danne nye grupper med mindst én deltager fra hver af de oprindelige grupper. De nye grupper instrueres i at fortælle hinanden om hvert deres eksempel (ny gruppekonstellation med mindst én deltager fra hver af de oprindelige grupper), ca. 15 min.

Kilde – hvem har produceret indholdet?

Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.

Fagansvarlige:

Christian B. Knudsen, specialkonsulent, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)
Daniel H. Pryn, informationsspecialist, Københavns Universitetsbibliotek (KUB)

Lektionens relation til andre lektioner og/eller forløb, hvis relevant

Lektionen er udviklet til emnet Digital undersøgelse og metode, som ud over denne lektion består af lektionerne:

Lektionerne har en naturlig progression, men kan anvendes uafhængigt af hinanden. Det anbefales dog, at de studerende har en forståelse af, hvad data er inden for det aktuelle fag, før der tales om dataanalyse.

Det kan desuden anbefales at kigge på lektionen Digitale data som grundlag for viden under emnet Digital refleksion.