Tid

Lektionen forventes at tage ca. 20-30 minutter at gennemføre, fordelt på video, tekst og øvelser. Hvis du vil vide mere, kan du følge links til anbefalet materiale.

Om lektionen 'Internettet som infrastruktur'

I denne lektion introduceres du til hvordan internettet fungerer som en digital infrastruktur. Du får indblik i hvordan internettet adskiller sig fra tidligere kommunikationsteknologier, og hvordan overgangen til digital kommunikation har udvidet vores handlemuligheder markant, men også har skabt en lang række samfundsmæssige udfordringer.

Læringsmål

Når du har gennemført lektionen, forventer vi at du:

har fået en forståelse for internettet som en digital infrastruktur
har kendskab til de vigtigste teknologiske karakteristika ved internettet
er i stand til at diskutere og vurdere væsentlige samfundsmæssige forandringer, der er fulgt med overgangen til digital kommunikation.

Kilde

Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.

Fagansvarlige:

Sofie Flensburg, tenure track adjunkt, Institut for Kommunikation
Camilla Moring, lektor, Institut for Kommunikation

____________________________________________________________

Internettet som infrastruktur

Hvis du oplever Access Denied, genindlæs da siden. Alternativt skift browser.

____________________________________________________________

Hvad adskiller den digitale infrastruktur fra den analoge?

Den omfattende digitalisering af det danske samfund, der er sket i løbet af de sidste 30 år, er baseret på en gradvis udvikling, udbygning og forbedring af de computerteknologier og netværkssystemer, vi kender som internettet. I takt med, at stadig flere danskere i løbet af 1990’erne og 2000’erne fik en internetforbindelse og anskaffede mere brugervenligt computerudstyr, voksede antallet af hjemmesider ligesom offentlige såvel som private institutioner i stigende grad tog de digitale muligheder til sig.

Med udbygningen af mobile bredbåndsforbindelser og introduktionen af smartphones og andre mobile enheder, er digitale teknologier kun blevet mere allestedsnærværende. Eller sagt på en anden måde: Internettet har udviklet sig til en infrastruktur, der kan sammenlignes med energiforsyning, transportnetværk og andre kritiske systemer, der opretholder nøglefunktioner i både det danske samfund og i danskernes hverdagsliv.

Internettet har muliggjort og effektiviseret en lang række aktiviteter fra formidling af indhold til finansielle transaktioner, fra handel til offentlig administration, og meget mere.

Fremkomsten af denne fælles og multifunktionelle kommunikationsinfrastruktur er kendetegnet ved tre primære karakteristika, der adskiller internettet fra tidligere tiders kommunikationsteknologier:

Det er en grundlæggende præmis for digital kommunikation, at information nedbrydes i datapakker, der kan transporteres uafhængigt af deres specifikke indhold.
Internettet er kendetegnet ved at være et globalt netværk af netværk, der giver adgang til at sende og modtage data fra utallige servere og computernetværk rundt om på kloden.
Internettet giver i princippet alle brugere adgang til at tilgå og sende indhold uafhængigt af tidligere gatekeepere, som for eksempelvis forskellige former for medievirksomheder og udgivere.

Mens disse ændrede teknologiske vilkår har udvidet enkeltpersoners såvel som institutioners handlemuligheder markant, har de også skabt en lang række samfundsmæssige udfordringer. Overgangen fra eksempelvis brevpost til e-mail, fra traditionel radio-/tv-udsendelse til streaming og fra fastnettelefoni til videomøder, medfører en markant forandring af de grundlæggende magtstrukturer i samfundet og skaber en række dilemmaer for velfærdsstaten. Eksempelvis har tidligere infrastrukturer historisk været organiseret som offentlige goder, administreret af offentlige – ofte monopolistiske – institutioner, mens internettet er kendetegnet ved at være styret af primært globale og kommercielle interesser, som staten har begrænset indsigt i og indflydelse på. Mulighederne for konstant at indsamle, overvåge, bearbejde og videresælge brugerdata rejser grundlæggende etiske spørgsmål om vores ret til egne data, vores privatliv, og om hvordan algoritmerne påvirker vores liv og beslutninger. Ligesom de udvidede muligheder for at tilgå og sprede indhold – eksempelvis af kontroversiel, skadelig eller ulovlig karakter – har rejst en række spørgsmål og tydeliggjort dilemmaer om grænser og ansvar for informationsspredning og debat.

____________________________________________________________

To centrale begreber i den digitale infrastruktur

Internettets fremkomst og udbredelse til en kritisk infrastruktur har ændret måden vi omgås hinanden på i hverdagslivet, men også skabt forandringer i de mere grundlæggende magtstrukturer i samfundet. Vores dagligdags gøremål er indlejret i et globalt økosystem, hvor få, men uhyre magtfulde såkaldte Big Tech-virksomheder kontrollerer og tjener penge på hvert enkelt klik. Disse processer og magtstrukturer kan forstås og forklares gennem begreberne dataficering og platformisering.

Dataficering

Begrebet dataficering er en grundstamme i digitale samfund og kan overordnet defineres som de processer, hvorved informationer om vores adfærd, præferencer, relationer, med mere indsamles, systematiseres og analyseres med henblik på at skabe viden, der kan bruges til forskellige formål. Data genereret ved hjælp af digitale enheder og programmer kan eksempelvis bruges til at få indsigt i eller forudsige trængsel på vejene, at vurdere enkelte menneskers sundhedstilstande og forudsige mulige risici, eller at lave statistikker over forbrugsmønstre eller politiske holdninger.

Som fænomen er begrebet dataficering dermed ikke knyttet specifikt til digitalisering eller internettet som sådan. Menneskers adfærd og vilkår har været dataficerede i årtusinder gennem eksempelvis folketællinger, registreringer af fødsler, dåb, ægteskaber, og dødsfald. Det særlige ved den digitale dataficering er, at internettet har muliggjort en langt mere gennemgribende indsamling af såkaldt ’big data’, der gør myndigheder og virksomheder i stand til at indsamle mere omfattende og detaljeret viden om langt større grupper af mennesker – og ikke mindst at bearbejde det ved hjælp af computerteknologier.

Dataficering er dermed blevet til et nøglebegreb til at forstå de samfundsmæssige muligheder og udfordringer, som digitaliseringen har skabt, og peger videre på etiske, politiske, økonomiske og kulturelle diskussioner om den konstante indsamling og bearbejdning af data, der præger vores digitale liv og samfund.

Platformisering

Platformisering er beslægtet med dataficering, idet fremkomsten af digitale platforme i vid udstrækning baserer sig på indsamling og kommodificering (vareliggørelse) af data. Typiske eksempler på digitale platforme er Google (ejet af Alphabet), Facebook (ejet af Meta), Apple, og Amazon, der på hver sin måde har opbygget dominerende positioner i det digitale marked ved at udbyde voldsomt populære tjenester, som andre aktører benytter og er afhængige af for at nå brugerne. Eksempelvis har Google opnået en nøgleposition ved at udbyde den mest populære søgemaskine og appstore. Facebook har opnået en unik position som formidler af nyhedsindhold og annoncer, og Amazon er en umådelig populær online handelsplads og samtidig en førende udbyder af såkaldte cloud-løsninger, som bruges til opbevaring af andre indholdsudbyderes data.

I begrebet ’platformisering’ ligger også en dybere, infrastrukturel magt, hvor store platformsvirksomheder leverer selve infrastrukturen for andre udbydere af digitale tjenester – for eksempel ved at assistere disse i indsamling og analyse af brugerdata, varetage login-funktioner, formidle kontakt til relevante annoncører og meget mere. Denne mere skjulte og underliggende platformisering understøtter og styrker de store tech-virksomheders positioner i det digitale økosystem og gør dem i stand til løbende at udvide deres kommercielle aktiviteter. Idet langt størstedelen af digitale tjenester – offentlige såvel som private – benytter sig af denne type tredjepartstjenester, rejser de også væsentlige spørgsmål om, hvordan den indsamlede data behandles og benyttes.

Særligt offentlige myndigheders brug af kommercielle tredjepartstjenester udgør et centralt spørgsmål i aktuelle debatter om digitaliseringens konsekvenser. Et konkret eksempel på dette ses i vedvarende kritik af den ganske udbredte brug af Google’s brugeranalyseredskab (Google Analytics), som i modstrid med den europæiske dataforordning (GDPR) lagrer data udenfor EU. Et andet eksempel gælder Datatilsynets forbud mod brug af Chromebooks i danske skoler i August 2022 (hør mere herom i case #1 i lektionen: Digitalisering af samfundet).

____________________________________________________________

Refleksionsøvelse

Hvilken rolle spiller internettet i dit liv?

Tænk tilbage på din barndom og overvej, hvordan internettet har udviklet sig siden da. Hvilke nye kommunikationsformer er kommet til, og hvordan afspejler de internettets teknologiske og infrastrukturelle udvikling, som den beskrives ovenfor?
Lav en liste over de kommunikationsteknologier og -tjenester, du bruger i løbet af en dag. Undersøg dernæst, hvilke institutioner og virksomheder, der udbyder dem. Er de primært danske eller udenlandske? Er de offentligt eller privat (kommercielt) ejet? Hvordan er de finansieret?
Overvej hvilken indflydelse såkaldte Big Tech-virksomheder (som fx Alphabet (der bl.a. ejer Google), Meta (der bl.a. ejer Facebook og Instagram), og Apple) har på dit hverdagsliv, og hvordan betingelserne for at benytte kommunikationsteknologier har forandret sig siden du var barn.

____________________________________________________________

Hvis du vil vide mere

Artikel om Internettets historiske udvikling

Link til artikler og undersøgelser af digitale infrastrukturer og dataflows: https://labs.rs/en/about/

Links til informationer om og monitorering af internettets udvikling rundt om i verden:

___________________________________________________