Nye metoder til digital kildekritik

Time.png Tid

Lektionen tager ca. 25 min. at gennemgå. Dertil kommer refleksionsøvelserne, som du med fordel kan lave sammen med dine medstuderende.

 

Informationssøgning.png Om lektionen 'Nye metoder til digital kildekritik'

Den digitale udvikling betyder, at vi står med nogle nye og anderledes udfordinger, når vi skal vurdere oplysninger og kilder, end vi gjorde for blot få år siden. I denne lektion får du præsenteret nogle metoder, som kan hjælpe dig med at vurdere digitale kilder.

 

  Læringsmål 

Når du har gennemført lektionen, forventer vi, at du kan:

  • vurdere digitale kilders anvendelighed i forbindelse med opgaveskrivning.
  • anvende de to metoder IF I APPLY og Lateral reading til digital kildekritik. 

 

Source.png  Kilde

Lektionen er produceret af Københavns Universitet som en del af Københavns Universitets læringsressourcer til digital dannelse, 2023.

Fagansvarlige:

  • Erik Engelbrekt Schwägermann, informationsspecialist, Universitetsbibliotek (KUB)
  • Birgitte Munk, specialkonsulent, Universitetsbibliotek (KUB)
  • Anne Bagger, informationsspecialist, Universitetsbibliotek (KUB)
  • Muhamed Fajkovic, specialkonsulent, Universitetsbibliotek (KUB)

____________________________________________________________

 

COBL_litterature_40x40px_2017_18.png  Fra kildekritik til digital kildekritik

I en digital tidsalder, hvor information er let tilgængelig og spredes hurtigt, er kildekritik en afgørende færdighed for universitetsstuderende. Med den enorme mængde af digitale kilder til rådighed er det vigtigere end nogensinde før at være i stand til at vurdere pålideligheden af de kilder, man anvender i akademiske arbejder. Nye metoder til digital kildekritik er afgørende for at navigere i informationsfloden og undgå spredning af falske oplysninger, unøjagtigheder og skjult bias.

I dagens digitale landskab er kildekritik mere kompleks end nogensinde før. Traditionelle metoder til kildekritik, såsom at vurdere troværdigheden af en kilde baseret på dens omdømme eller autoritet, er ikke altid tilstrækkelige. Med sociale medier, blogs, podcasts og andre digitale platforme, hvor alle kan offentliggøre indhold, er det nødvendigt at udvikle nye metoder og færdigheder til at vurdere, hvilke kilder der er pålidelige, og hvilke der ikke er det.

Nye metoder til digital kildekritik kan omfatte teknikker såsom at analysere kildeudgivers troværdighed, undersøge kildehistorik, validere data og faktatjekke information. Det kan også indebære at læse på tværs af flere kilder, kritisk evaluere informationskilder og være bevidst om ens egne forforståelser og bias. Ved at beherske disse færdigheder vil du som universitetsstuderende være bedre rustet til at navigere i den digitale informationsverden og producere kvalitetsarbejde, der er baseret på troværdige kilder.

Kort sagt er det vigtigt for dig som studerende at være opmærksom på betydningen af nye metoder til digital kildekritik for at udvikle din analytiske og kritiske tænkningsevner, forbedre dine forskningskompetencer og sikre, at dit akademiske arbejde er pålideligt og troværdigt.

I det følgende skal vi se på to forskellige måder at forholde sig kritisk til digitale kilder:

  • IF I APPLY fokuserer især, men ikke kun, på, hvordan dine personlige søgninger påvirker din interaktion med internettet.
  • Lateral Reading flytter fokus fra den konkrete digitale kilde til, hvad andre digitale kilder har af informationer om den kilde, man undersøger.

____________________________________________________________

 

COBL_videolecture_40x40px_2017_4.png  IF I APPLY – en metode til digital kildekritik

____________________________________________________________

 

COBL_videolecture_40x40px_2017_4.png  ’Lateral reading’ – en effektiv metode til digital kildekritik

____________________________________________________________

 

COBL_onlinediscussion_40x40px_2017_6.png  Refleksionsøvelse

Reflekter over følgende spørgsmål:

  • Overvej, hvad din holdning er til artikler, websider, blogs og lign. for og imod atomkraft. Du kan tage udgangspunkt i, om du føler du dig på linje med den position, der præsenteres. Hvis ja, tænk over, hvilke modspørgsmål der kunne stilles for at falsificere den position, og hvilke troværdige kilder der findes til at problematisere kildens holdning til atomkraft.
  • Vælg en pro-atomkraft-side og en anti-atomkraft-side. Er der markante forskelle med hensyn til fokus, valg af emner eller sprogbrug?
  • Hvordan er omtalen og bedømmelsen af dem på andre sider?

Eller sagt på en anden måde:

  • Anvend IF I APPLY-metoden på websiders indhold, der er for eller imod atomkraft - såvel danske som udenlandske. Giver det dig mulighed for at nuancere eller falsificere påstande og argumenter?
  • Anvend Lateral reading-metoden på websider for eller imod atomkraft - såvel danske som udenlandske. Hvad kendetegner de ressourcer, der kommenterer, annoterer eller anmelder websiderne for og imod atomkraft?

____________________________________________________________

 

  Hvis du vil vide mere

____________________________________________________________