RDM-ordliste

Data, der skabes ved at kombinere og behandle eksisterende data, f.eks. gennem tekstmining af litteratur eller datamining af datasæt. 

En kopi af data, der gemmes adskilt fra den oprindelige datakilde, og som typisk er oprettet for at beskytte mod tab af data eller beskadigelse af filer. Sikkerhedskopier er afgørende for at sikre tilgængeligheden og integriteten af data i tilfælde af hardwarefejl, utilsigtede sletninger, malwareangreb eller andre uforudsete hændelser.

En struktureret samling af humanbiologisk materiale, der er tilgængelig efter bestemte kriterier, og hvor de oplysninger, der er knyttet til det biologiske materiale, kan henføres til enkeltindivider. Udtrykket "biobank" henviser ikke til det fysiske sted, hvor prøverne opbevares, men til prøverne selv. Ifølge dansk retspraksis betragtes biobanker som manuelle registre og er således underlagt både EU’s og den danske databeskyttelseslovgivning.

Lagerfacilitet til langtidsbevaring af data med det formål at bevare, administrere og give adgang til forskningsdata i fremtiden. 

Udarbejdelse og vedligeholdelse af detaljerede optegnelser, der beskriver forskningsdatas karakteristika og kontekst, herunder metadata. God dokumentation vil hjælpe andre, herunder dig selv, med at forstå dataene i fremtiden, og vil øge sandsynligheden for, at data genbruges.

Dataenes filtype(r). Der kan være tale om regneark, videoer, billeder eller specifikke datatyper for udstyr.

Dataklassifikation er processen med at kategorisere data og materialer i dit projekt ud fra deres følsomhed eller fortrolighed. Formålet med dataklassifikation er at anlægge et passende beskyttelsesniveau og beslutte, hvilke procedurer du skal implementere for at forhindre brud på fortroligheden og datatab.

En juridisk aftale, der regulerer vilkår og betingelser for andres genbrug af data. For eksempel Creative Commons-licenser eller Open Source Software-licenser. 

Datalivscyklussen refererer til de forskellige faser, som forskningsdata gennemgår, fra de først bliver oprettet eller indsamlet, til de bevares eller kasseres efter projektet afslutning. Denne livscyklus omfatter typisk flere centrale faser, hver med specifikke aktiviteter og overvejelser.

En plan, der typisk udarbejdes ved projektstart, og som beskriver de handlinger, der skal udføres for at indsamle, bearbejde, opbevare, sikre, dele, bevare og eventuelt genbruge forskningsdata i et forskningsprojekt. En DMP er et godt værktøj til at afstemme forventninger mellem projektmedlemmer. De studerende kan udarbejde deres egen plan eller bruge eksisterende skabeloner, f.eks. dem, der stilles til rådighed af KU. 

En dataudbyder er en person eller organisation, der leverer forskningsdata til brugere til forskellige formål, såsom forskning, analyse, beslutningstagning eller informationsformidling. 

Et datalager, hvor forskere og studerende kan deponere (uploade) digitale datasæt og andre digitale forskningsobjekter samt metadata tilknyttet deres projekt med henblik på at dele data med andre. 

En struktureret samling af forskningsdata. 

Størrelsen af de data, der er genereret, enten enkeltvis eller samlet set. Dette kan angives enten analogt i forbindelse med laboratorienoter eller prøver eller elektronisk i MB, GB mv. 

Angiver, om data deles internt, f.eks. med andre medlemmer af forskergruppen, eksternt med andre forskere, eksternt for at opfylde krav fra bevillingsgivere, åbent med offentligheden eller noget midt imellem. 

KU's løsning til opbevaring, deling, analyse og arkivering af ikke-følsomme forskningsdata. ERDA leverer sikker centraliseret opbevaring af egne og delte filer, interaktive analyseværktøjer samt arkivering med henblik på datasikring og publicering.

Godkendelser givet af etiske komitéer eller nævn, der vurderer et projekts foreslåede foranstaltninger til at beskytte menneskelige deltageres rettigheder, trivsel og værdighed og velfærden for dyr, der er involveret i projektet.

En systematisk og standardiseret tilgang til konsekvent navngivning af filer. 

Enhver, der udfører eller understøtter forskningsaktiviteter på KU, herunder blandt andet videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende, gæsteforskere og tilknyttede forskere. 

Fysisk materiale og digitale data, som er indsamlet, observeret, genereret, skabt eller genanvendt som led i forskningsaktiviteter på KU. Omfatter alt det materiale og alle de data, der ligger til grund for forskningen, som f.eks. prøver, laboratorienoter, interviews, tekster og litteratur, digitale rådata, lyd- og videooptagelser, computerkode samt de præcise fortegnelser over disse materialer og data, der ligger til grund for den analyse, som resultaterne bygger på, f.eks. kliniske optegnelser, sekvensdata, regneark, interviewfiler m.m.

En fælles betegnelse for planlægning, indsamling, bearbejdning, opbevaring, sikring, deling og arkivering af primært materiale og forskningsdata. 

I KU's Politik for Forskningsdatamanagement er en forskningsleder defineret som en forsker, der er den ledende forsker på et forskningsprojekt (principal investigator, PI) og/eller leder en forskningsenhed og/eller ved delegation har fået tildelt lignende ansvar. 

Et projekt, hvor en forsker/en studerende eller et team af forskere/studerende søger svar på forskningsspørgsmål ved at indsamle oplysninger, hvorefter oplysningerne analyseres, og der konkluderes ud fra de bearbejdede oplysninger.

Konklusioner på baggrund af forskningsdata.

Data indsamlet under kontrollerede forhold, ofte ved at manipulere en variabel i en undersøgelse og måle resultatet. Eksempler kan være plantevækstdata under forskellige lysforhold eller en søgeparameter.  

Andre data end personoplysninger, som kun et begrænset antal personer bør have adgang til, og hvor utilsigtet eller forsætlig eksponering af dataene kan have betydelige konsekvenser. Eksempler kan være virksomhedsdata, data med kommercielt potentiale, fortrolige myndighedsdata, følsomme biologiske data.

Beregninger foretaget ved brug af mange computere, nemlig computerservere (nogle gange kaldet ”nodes” på engelsk), forbundet parallelt i et højhastighedsnet. HPC-systemer gør det muligt at håndtere store datamængder og løse problemer, der kræver omfattende beregninger. HPC anvendes inden for mange forskningsfelter, der spænder fra biovidenskab, fysik og matematik til medicin, lingvistik og samfundsvidenskab. 

Juridiske rettigheder, der eksisterer eller tildeles med henblik på at sikre intellektuelle frembringelser. Det gælder bl.a. ophavsret, patentrettigheder, designrettigheder og varemærkerettigheder. 

En samlet betegnelse for de handlinger, der foretages for at beskytte oplysninger (f.eks. de data eller det materiale, du arbejder med i din bacheloropgave eller dit speciale) mod uautoriseret adgang, (mis)brug, videregivelse, ændring, destruktion eller tab.

Enkeltpersoners frivillige samtykke til at deltage i en forskningsundersøgelse efter at have fået omfattende oplysninger om undersøgelsens formål, procedurer, risici, fordele og deres rettigheder som deltagere. Informeret samtykke sikrer, at deltagerne forstår forskningens karakter, træffer en selvstændig beslutning om at deltage og giver deres samtykke frivilligt baseret på tilstrækkelig information fra forskeren eller den studerende.

Data, der indsamles ved at stille spørgsmål til (grupper af) enkeltpersoner for at indsamle kvantitative eller kvalitative oplysninger, f.eks. for at undersøge kulturel identitet eller ved måling af brugernes tilfredshed med en bestemt service.

Godkendelser givet af tilsynsmyndigheder, offentlige myndigheder eller institutioner, der vurderer, om projektets foreslåede handlinger overholder relevante love og regler.

Kryptering er processen med at konvertere data til en ulæselig kode ved hjælp af krypteringssoftware. Krypterede data kan kun åbnes af personer, der har den relevante dekrypteringsnøgle eller adgangskode.

Ikke-numeriske data, som beskriver egenskaber eller karakteristika. Eksempler kan være interviewudskrifter, svar på spørgeskemaer med åbne spørgsmål, fotografier eller lydfiler. 

Data, der kan tælles eller sammenlignes på en numerisk skala, såsom målinger foretaget med laboratorieudstyr, optællinger af det daglige antal besøgende på en udstilling og data fra spørgeskemaundersøgelser om indtægter og udgifter.

Placering og it-infrastruktur, hvor de digitale filer eller analoge prøver opbevares under og efter projektet. Eksempler kan være er en lokal computer, et afdelingsdrev og et cloud-baseret lager. 

Refererer til langsigtet opbevaring af data, typisk efter projektets slutdato. Databevaring omfatter aktiviteter og strategier, der skal sikre dataenes langsigtede tilgængelighed, integritet og anvendelighed.

Oplysninger, der beskriver et emnes eller datasæts egenskaber, såsom prøvenavn, måleenhed, datoer, kontaktoplysninger, og som muliggør fremtidig identifikation, fremfinding og håndtering af det pågældende emne eller datasæt. Metadata kan antage mange forskellige former – fra fritekst til struktureret maskinlæsbart indhold. Visse fagområder eller repositorier har specifikke krav til format og indhold af metadata, eventuelt i form af en formel standard. 

Et sæt etablerede retningslinjer, specifikationer eller konventioner for beskrivelse og organisering af metadata for at standardisere, hvordan data rapporteres. Dette kan hjælpe med at sikre konsekvens, indbyrdes kompatibilitet og brugervenlighed på tværs af forskellige forskningsdatasæt og discipliner. 

Data, der indsamles ved at observere en aktivitet, f.eks. føleraflæsninger eller observationer af dyrs eller menneskers adfærd.

Fri, ubegrænset onlineadgang til forskningsresultater som f.eks. tidsskriftartikler, bøger og datasæt. I dette kursus omfatter Open Access kun datasæt (Open Data).

Datasæt, som alle kan bruge, genbruge og videredistribuere. Open Data er typisk deponeret i online datarepositorier, hvor de kan tilgås uden begrænsninger for genbrug, eventuelt med forbehold for krav om referencer (kreditering af ophavspersonerne til datasættene), eller deling på samme vilkår.

En juridisk rettighed, der giver ophavspersonen eneret til sit værk, herunder at lave kopier, udgive, distribuere, reproducere, ændre, tilpasse, transformere, offentligt vise og fremføre værket. For at opnå ophavsretlig beskyttelse skal værket være originalt og i en fast form. Eksempler på forskningsresultater, der kan beskyttes af ophavsret: 
•    Skrifter og tekster, f.eks. artikler, monografier, bidrag til bøger og antologier 
•    Billeder og visuelle præsentationer, f.eks. figurer, grafer, diagrammer, tegninger, fotografier, kort, PowerPoint-præsentationer, software, film 
•    Lyd, f.eks. musik, optagelser af interviews, lydoptagelser 

En vedvarende reference til et dokument, en fil, en hjemmeside eller et andet objekt. I dette kursus henviser en persistent identifikator til et ubrydeligt og aktivt link, der er forbundet med et digitalt objekt på internettet. Eksempler på persistente identifikatorer er Digital Object Identifiers (DOI’er), der typisk bruges til tidsskriftartikler og datasæt, og Open Researcher and Contributor id’er (ORCID’er), der bruges til at identificere forfattere af videnskabelige værker. 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. GDPR fastsætter reglerne for, hvorvidt, hvornår og hvordan persondata må indsamles, behandles, bevares og deles med andre.

Oplysninger om personer, som kan identificeres direkte eller indirekte ved hjælp af disse oplysninger. Personoplysninger kan opdeles i: 
•    Ikke-følsomme personoplysninger, f.eks. CV, adresse, fødselsdato og skatteoptegnelser.
•    Oplysninger om straffesager, f.eks. domme eller en adresse i fængslet. 
•    Følsomme personoplysninger, f.eks. oplysninger om race, politisk overbevisning, helbredsoplysninger og seksuel orientering.

En politik er en formel erklæring eller et dokument, der skitserer principper, regler, retningslinjer, procedurer eller direktiver fastlagt af en institution. Politikker definerer forventninger, standarder og krav til enkeltpersoner og grupper på den pågældende institution. På KU definerer KU's Politik for Forskningsdatamanagement, hvad der forventes af studerende og ansatte, når de håndterer forskningsdata.

Forskere og studerende, der bidrager til den forskning, der foregår i et projekt. 

Et simpelt tekstdokument (ofte kaldet ReadMe.txt eller ReadMe.md), der er knyttet til et datasæt, et softwareprojekt eller en samling af filer. Formålet med en ReadMe-fil er at give vigtige oplysninger om indholdet, brugen og konteksten af dataene eller projektet. Den fungerer som en hurtig referenceguide til dig selv og andre i fremtiden om, hvordan man forstår og navigerer i datasættet eller softwaren. 

Rigsarkivet har til formål at indsamle originale fysiske dokumenter og digitale filer af historisk værdi og bevare dem på ubestemt tid, så der sikres en fortsat tilgængelighed af disse oplysninger.

Analyse med henblik på at vurdere risici i forhold til datafortrolighed, dataintegritet og datatilgængelighed. Risikovurderingen kan bruges til at kortlægge, hvilke sikkerhedskrav der skal overholdes, og hvilke forholdsregler der skal træffes for at forhindre fortrolighedsbrud, datatab eller kompromittering af dataintegriteten. 

Et formelt dokument, der skitserer vilkår, betingelser og forventninger til et samarbejde mellem flere projektparter, f.eks. mellem universiteter eller mellem universiteter og virksomheder. En samarbejdsaftale omfatter typisk oplysninger som projektmål, intellektuelle ejendomsrettigheder, datadeling, tildeling af midler, publiceringsrettigheder og tvistbilæggelsesmekanismer for at sikre klarhed, gennemsigtighed og retfærdighed i samarbejdet.

Data, der genereres af computermodeller for at simulere faktiske forhold, såsom økonomiske eller meteorologiske modeller

En person, en virksomhed eller et andet universitet etc., der samarbejder om et forskningsprojekt på KU uden at være ansat på KU, og som ikke har indgået en samarbejdsaftale, som KU er en del af. 

En erfaren forsker, der vejleder en mindre erfaren forsker eller studerende. 

En proces, hvor ændringer af dokumenter, rapporter, bøger, kataloger, computerprogrammer, kode, hjemmesider og meget mere registreres og organiseres. Med versionsstyring kan du gå tilbage i tiden og se præcis, hvem der skrev hvad på hvilken dag og på hvilket tidspunkt.

Digitale filformater, der er offentligt dokumenterede, ikke-proprietære og fri for begrænsninger eller begrænsninger pålagt af proprietære softwareleverandører. Disse formater letter dataudveksling, indbyrdes kompatibilitet og langsigtet tilgængelighed af forskningsdata ved at sikre kompatibilitet med en bred vifte af softwareapplikationer og platforme.