Wolff-Parkinson-White (WPW)-2

Wolff-Parkinson-White (WPW)

 

Definition: Skyldes et accessorisk (dvs. ekstra) ledningsbundt mellem atrierne og ventriklerne.

Under sinusrytme løber impulsen fra atrierne til ventriklerne gennem både det accessoriske ledningsbundt og AV-knuden. Fordi der ikke sker nogen forsinkelse af impulsen i den accessoriske ledningsbane, bliver ventriklerne aktiveret tidligere end normalt, og PQ-intervallet bliver derfor forkortet (< 0,12 sek). Aktiveringen af ventriklerne via det ekstra ledningsbundt ses som en lille delta-tak i starten af QRS-komplekset. Efterhånden når impulsen også gennem AV-knuden (hvor der er en indbygget "forsinkelse" af impulsen), og ventriklerne aktiveres på sædvanlig vis - der ses derfor et "almindeligt" QRS-kompleks i forlængelse af deltatakken.

Det accessoriske ledningsbundt kan medføre anfaldsvis takykardi (re-entry takykardi) - se nedenfor.

 

EKG viser: 

  • Ved sinusrytme:
    • Evt. breddeøgede QRS-komplekser
    • Delta-tak i starten af QRS-komplekset
    • Kort PQ (<0.12s)
    • Man kan ikke udtale sig om ventrikelhypertrofi, akse, low voltage, iskæmi-tegn eller Q-takker på et sinus-ekg med WPW.

 

  • Ved takykardi:
    • Ortodrom retning: Impulsen løber fra ventriklerne til atrierne via det  accesoriske ledningsbundt og fra atrierne til ventrikler via AV-knuden. Derfor ses smalle QRS-komplekser (<0,12s)
    • Antidrom retning: Impulsen løber fra atrierne til ventriklerne via det  accesoriske ledningsbundt og fra ventriklerne til atrierne via AV-knuden. Derfor ses brede QRS-komplekser (>0,12s)
    • EKG viser monomorf ventrikulær takykardi (VT), og kan ikke skelnes fra VT udgående fra fokus i ventriklerne.

 

EKG'et viser WPW under sinusrytme (dvs. uden for takykardianfald). Læg især mærke til delta-takken, som her er særlig tydelig i V3-V6:

wpwsr.png