I denne lektion gennemgås ekg’ets konfiguration, hvilket omfatter følgende elementer:

opmåling af PQ-interval, QRS-kompleks og QT-interval
vurdering af hypertrofi, akse og low voltage
vurdering af tegn på iskæmi

Opmåling

PQ-intervallet, QRS-komplekset og QT-intervallet opmåles på ekg’et.

Du kan læse mere om opmåling og om de normale varigheder for disse intervaller i EKG-leksikonet.

Opmåling: PQ og QRS

PQ-intervallet: Tiden fra starten af atriernes depolarisering til starten af ventriklernes depolarisering er udtrykt ved det såkaldte PQ-interval. Dette interval siger således noget om impulsens overledning fra atrier til ventrikler (dvs. gennem atrierne og AV knuden).

QRS-komplekset afspejler ventriklernes depolarisering.

Ved sinusrytme og PQ < 0,12 sek. skal man overveje WPW-syndrom

Ved sinusrytme og PQ > 0,23 sek. (5¾ små tern) er der 1. grads AV-blok

Ved sinusrytme og QRS lig med eller over 0,12 sek. (=breddeøget QRS) er der grenblok (Figur 33).

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.23.42.png

Figur 33

Ved venstresidigt grenblok (LBBB) ses et negativt nettoareal med en bred S-tak i V1 og et positivt nettoareal med en bred R-tak i V6 (Figur 34).

Ved venstresidigt grenblok kan man ikke udtale sig om ventrikelhypertrofi, akse, low voltage, ST-deviationer, negative T-takker eller Q-takker.

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.24.30.png

Figur 34

Ved højresidigt grenblok (RBBB) ses et positivt nettoareal og/eller såkaldt M-konfiguration i V1 (Figur 35).

Ved højresidigt grenblok kan man ikke udtale sig om ventrikelhypertrofi,

Man kan godt udtale sig om akse, ST-elevationer/depressioner, patologiske Q-takker, T-takker samt low voltage.

Patienter kan have både højresidigt grenblok og venstresidigt fasikelblok samtidig.

Figur 35

Opmåling: QT-intervallet

QT-intervallet er et udtryk for tiden fra ventriklernes depolarisering påbegyndes, til deres repolarisering er afsluttet.
Når QT-intervallet på ekg’et er opmålt, kan man udregne den korrigerede QT (QTc) vha. Bassets formel (Figur 36):

QTc = QT / kvadratroden af den forudgående RR-afstand

Forudsætninger for brug af formlen:

en regelmæssig rytme (idet QT er afhængig af hastigheden - jo langsommere rytme, des længere QT).
en frekvens mellem 60-100 slag pr. min.

Normal QTc < 0,44 sek (gråzone op til 0,50 sek).

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.25.10.png

Figur 36

Hypertrofi, akse og low voltage

Hypertrofi

Højre ventrikel hypertrofi (RVH) ses, når R-takken i V1 er større end S-takken - Rs-mønster (Figur 37):

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.25.34.png

Figur 37

Venstre ventrikel hypertrofi (LVH) ses i henhold til Sokolow-Lyon kriterierne, når (Figur 38):

R-takken i V5 eller V6 er > 25 mm høj

og/eller

R-takken i V5 eller V6 plus S-takken i V1 er > 35 mm høj

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.25.51.png

Figur 38

Akse

Hjertets akse er bestemt af den elektriske aktiverings samlede retning ned gennem hjertet.
Ved sinusrytme løber den samlede strøm fra sinusknuden i retning mod hjertets apex, dvs. en retning (vektor) nedad mod venstre svarende til det mørkegrønne område i Figur 39:

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.26.18.png

Figur 39

Højreakse eller ekstrem højreakse skyldes mest sandsynligt et blok af venstre ledningsgrens posteriore fasikel (LPFB, left posterior fascicle block).

Venstreakse skyldes mest sandsynligt et blok af venstre ledningsgrens anteriore fasikel (LAFB, left anterior fascicle block).
Fascikelblok medfører ikke breddeøgning af QRS-komplekset.

Low voltage

Hvis QRS-amplituden i alle ekstremitetsafledningerne er < 5 mm (svarende til 1 stort tern) er der low voltage (Figur 40).

Eksempelvis kan et perikardieeksudat medføre low voltage.

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.26.38.png

Figur 40

Iskæmi

ST-deviationer (ST-elevation eller ST-depression) og patologisk negative T-takker er tegn på akut iskæmi. Disse skal ses i minimum 2 naboafledninger (f.eks. afledning II & aVF) for at være signifikante.

Q-takker kan opstå efter et myokardieinfarkt.

Iskæmi: T-takker

Koronare (iskæmiske) T-takker er symmetriske og negative.

I et normalt ekg ses:

altid en negativ T-tak i aVR
næsten altid en isoleret negativ T-tak i V1
sommetider en isoleret negativ T-tak i III

I Figur 41 ses et eksempel på negative T-takker i V4:

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.27.11.png

Figur 41

Iskæmi: ST-deviation

ST-elevation

ST-elevation måles i J-punktet, som er overgangen mellem QRS-komplekset og ST-stykket. I J-punktet måles afstanden fra den isoelektriske linje op til ST-stykket (Figur 42). ST-elevation svarende til 1 mm i to naboafledninger er generelt signifikant for iskæmi. Dog kræves der 2 mm for mænd og 1,5 mm for kvinder i afledningerne V2-V3 for, at forandringerne er patologiske.

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.27.35.png

Figur 42

ST-depression

ST-depression måles 0,08 sek. (2 små tern) efter J-punktet, som er overgangen mellem QRS-komplekset og ST-stykket. Her måles afstanden fra den isoelektriske linje ned til ST-stykket:

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.28.05.png

Figur 43

Horisontal eller descenderende ST-depression på 0.5 mm eller mere i 2 naboafledninger er signifikant for iskæmi (Figur 44). En ascenderende ST-depression er et uspecifikt fund.

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.28.32.png

Figur 44

Iskæmi: Q-takker

Q-takker kan opstå efter et myokardieinfarkt.

I et normalt ekg ses:

altid en Q-tak i aVR
sommetider en isoleret Q-tak i III

Q-takker i V1-V3 > 0,03 sek. (lidt mindre end et lille tern) er patologiske (Figur 45).

Q-takker > 1 mm i 2 naboafledninger i øvrige afledninger er patologiske (forudsat at Q-takken er større end ¼ af R-takken og at R-takken er over 5 mm).

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.29.01.png

Figur 45

Manglende R-taksprogression i prækordialafledningerne er pendant til Q-taksudvikling. På Figur 46 ses normal R-taks progression, hvilket vil sige, at R-takken bliver højere og højere i forløbet fra V1 --> V6.

Skærmbillede 2016-09-14 kl. 11.29.19.png

Figur 46